
Global Business
En korttidsforsikring for erhvervsrejsende under 70 år med et begrænset antal rejsedage pr. år.
Global Business er skræddersyet til erhvervsrejsende med et moderat rejsebehov, men som samtidig ønsker en professionel erhvervsrejseforsikring.
Præmien er fast pr. rejsedag, således at du kun betaler for den faktiske rejsetid. Til gengæld er præmien afhængig af, om du rejser i Norden, Europa eller oversøisk.
Forsikringen tegnes og betales forud for hver rejse og kan købes direkte i rejsebureauet, samtidig med at du bestiller rejsen. Du kan også bestille og betale din Global Business via vores webshop.
Sikkerhed i hele verden, hele døgnet
Gouda Rejseforsikring er din garant for sikkerhed på rejsen. Vores døgnbemandede alarmcentral sikrer dig hurtig og effektiv hjælp – uanset hvor du er, og uanset hvornår du ringer.
| DÆKNING | BELØB |
| SYGDOM OG HJEMTRANSPORT Forsikringen dækker lægebehandling, medicin, hospitalsophold, ambulancetransport og om nødvendigt ambulancefly. | Ubegrænset |
| SYGELEDSAGELSE Bliver du akut og alvorligt syg på rejsen eller kommer alvorligt til skade, dækker forsikringen rimelige opholdsudgifter for en medrejsende person efter dit eget valg. | 50.000 |
| TILKALDELSE Bliver du akut og alvorligt syg på rejsen, kommer alvorligt til skade eller bliver hospitalsindlagt og ønsker en person tilkaldt, dækker forsikringen rimelige rejse- og opholdsudgifter. | 50.000 |
| ERSTATNINGSPERSON Bliver virksomheden nødt til at sende en anden person ud for at overtage dine opgaver, fordi du er blevet akut og alvorligt syg, dækker forsikringen ekstra rejseomkostninger for erstatningspersonen. | 50.000 |
| HJEMKALDELSE Forsikringen dækker rejseomkostninger, hvis du hjemkaldes til Danmark på grund af akut opstået sygdom, alvorlig tilskadekomst eller dødsfald i din nærmeste familie, eller hvis du er nødsaget til at rejse hjem pga. brand, indbrud etc. | 50.000 |
| ULYKKE Ved invaliditet (100 %) Ved død Forsikringen udbetaler for ulykkestilfælde opstået på udlandsrejsen op til kr. 1.000.000 i tilfælde af død eller invaliditet. Invaliditetsdækningen udbetales startende fra 5 %’s invaliditet (méngrad). Ved ulykkestilfælde sket under skiløb, dækker forsikringen med halvdelen af summen. | 1.000.000 1.000.000 |
| OVERFALD Bliver du overfaldet og kommer til skade, dækker forsikringen med det beløb, som en skadevolder ville blive dømt til at betale dig efter dansk lov. | 250.000 |
| BAGAGE Forsikringen dækker dit og firmaets ejendele op til kr. 25.000, med et maks. pr. enkeltgenstand på kr. 15.000. Rede penge dækkes op til kr. 5.000 ved indbrudstyveri. | 25.000 |
| FLYFORSINKELSE Bliver dit fly forsinket mere end seks timer, dækkes dine ekstra rejse- og opholdsudgifter med op til kr. 1.000. | 1.000 |
| BAGAGEFORSINKELSE Bliver din indskrevne bagage forsinket mere end tre timer på udrejsen, dækker forsikringen nødvendige erstatningsindkøb med kr. 1.500 pr. dag, maks. kr. 3.000. | 3.000 |
| PRIVATANSVAR Tingskade Personskade Forsikringen dækker det private ansvar, der kunne opstå under rejsen. En særlig dækning, der er indeholdt i forsikringen, er ansvar for skade på hotelværelse. Det er vigtigt, at medarbejderen ikke anerkender erstatningspligten, men derimod kontakter Gouda hurtigst muligt efter, at skaden er sket. | 3.000.000 5.000.000 |
| RETSHJÆLP SIKKERHEDSSTILLELSE Forsikringen betaler sagsomkostninger og sørger for sikkerhedsstillelse/kaution. | 100.000 100.000 |
| PRÆMIETABEL BELØB PR. DAG | |
| NORDEN | 38 |
| EUROPA | 45 |
| RESTEN AF VERDEN | 52 |
BEREGNING AF PRÆMIEN
Rejser du fem dage i Europa, inkl. ud- og hjemrejsedag, bliver præmien 5 dage à kr. 45.
